Et tag har stor indflydelse på, hvilket helhedsindtryk man får af en bygning. Det er derfor vigtigt, at taget stråler og er smukt og vedligeholdt, da det påvirker indtrykket på en positiv måde.
Der er mange valgmuligheder, når det kommer til et nyt tag. Hos Jørgen Spange har vi kontakt til mange forskellige forhandlere, der alle leverer gode, men forskellige, tagprodukter.
Overvejer du derfor et nyt tag, så vejleder vi dig gerne i, hvad der er den mest oplagte løsning - herunder hvilket tag, der vil klæde dit hus bedst. Vi kan hjælpe med alt fra eternittag, tegltag og meget andet indenfor tagarbejde! Du skal blot kontakte os for gratis rådgivning og et uforpligtende tilbud.
Vi tager en grundig dialog inden vi lægger nyt tag
Når vi skal lægge et nyt tag for vores kunder, er det vigtigt for os, at dialogen er god og grundig, inden vi påbegynder vores arbejde. Det er vigtigt for os at kende dit behov, så vi kan sikre, at vores arbejde imødekommer det.
Ligeledes giver dialogen os mulighed for at vejlede dig og give dig tips og tricks. Vi har mange års erfaring med tagbelægning, og denne erfaring og ekspertise lader vi meget gerne komme dig til gode, når vi lægger nyt tag.
Et nyt tag giver en række fordele
En af de åbenlyse fordele ved at få udskiftet dit tag er, at det ser godt ud. Det pynter på huset, og det er sandsynligt, at det får husets markedsværdi til at stige. Derudover har det også en række praktiske fordele at få lagt nyt tag. Det vil blandt andet gavne dit indeklima, da det vil forbedre husets isolering.
Vi bestræber os altid på at finde bæredygtige løsninger i vores arbejde. Det gør vi blandt andet ved at vælge miljøvenlige materialer og arbejdsmetoder. Eksempelvis kan vi tilbyde papirisolering med genbrugspapir, så dit nye tag ikke bliver en stor byrde for klimaet.